test

Okker-Gokker om CSR, Bæredygtighed og økologi
HVORFOR ØKOLOGI & BÆREDYGTIGHED?
At tænke bæredygtighed ind i vores liv, på alle plan, er efterhånden en selvfølge. Vi mener, at vi alle har et ansvar for at tage vare på den klode vi lever på. Vi skal udvise ydmyghed og respekt for naturen, men sandelig også for at sikre de kommende generationer et sted at bo. Det kan vi gøre bl.a. ved at tænke os om før vi køber nyt;
Vi skal alle handle mindre, men BEDRE! Af samme årsag har vores tøj lang levetid, og kan bruges af mange børn før det slides op. På den måde tager vi ansvar som tøjproducent.
Tekstilindustrien er en af de aller mest forurenende der findes, og der bliver desværre overproduceret tøj og brugt rigtig mange sundhedsskadelige kemikalier. Nogle skadelige stoffer kan ikke vaskes bort, uanset hvor mange gange du vasker tøjet. Okker-Gokker Organic tager et medansvar som producent af børnetøj, ved at sørge for at produkternes tilbliven sker på den mest skånsomme & sunde måde. Ved at indgå samarbejde med fabrikker som har den samme filosofi som os, er vi med til at støtte op om forespørgslen på denne type produktion. Okker-Gokker's kollektioner laves udelukkende af naturmaterialer i ekstra høj kvalitet: økologisk bomuld & økologisk uld.